• 01.png
  • 02.png
  • 03.png
  • 04.png
  • 05.png
  • 6.png

V/ Christina B. Jagd, ID-psykoterapeut, coach, Ph.D.

 
tilbyder individuel psykoterapi og stresscoaching såvel som udviklingsforløb for grupper, hvor fokus er på stresshåndtering og vejen ud af angst og depression. Derudover tilbydes efteruddannelsesforløb, kurser og supervision i ressourceorienterede, løsningsfokuserede og coachende metoder til medarbejdergrupper på arbejdspladser.

Læs nærmere om den ID-psykoterapi, jeg tilbyder, hvis du står i en livssituation, hvor du har behov for personlig støtte, hjælp og omsorgsfuldt nærvær i forhold til at finde dig til rette i dit eget liv. ID-Psykoterapi står for Integrativ og Dynamisk Psykoterapi. Psykoterapeutiske forløb kan være af kortere eller længere varighed, alt efter din aktuelle livssituation og behov. Terapien foregår i rolige omgivelser i klinik beliggende i Hareskovby (Værløse, Furesø). Læs nærmere under "Psykoterapi".

Arbejdspladser tilbydes kursus- og supervisionsforløb, hvor omdrejningspunktet er anerkendende, ressourceorienterede og løsningsfokuserede samtaleteknikker. Kursus- og supervisionsforløbene henvender sig til aktører, der har til opgave at motivere, ansvarsbevidstgøre og styrke ressourcer hos andre mennesker. Der kan rekvireres kortere og længerevarende kursusforløb, eller deciderede coaching efteruddannelser. Læs nærmere under "Kurser og supervision".

Desuden kan kommuner (herunder Jobcentre) og andre aktører rekvirere udviklings-, afklarings- og ressourceforløb for ledige og sygemeldte borgere, der på grund af stress, angst eller depression aktuelt har svært ved at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse gruppeforløb kan du læse nærmere om under "Udviklings- og afklaringsforløb".