Uanset hvad årsagerne er til, at du ønsker terapi, vil terapien favne dig og det, der er kernen i dine aktuelle livsudfordringer. Din problematik behøver ikke at falde inden for de specialer, som her beskrives: Eksistentielle kriser, tab/sorg, stress, angst, chok- og traumer. Jeg har ligeledes stor erfaring med andre problematikker, såsom styrkelse af selvværd mv.
Et af mine specialer er eksistentielle kriser. Livskriser er ofte eksistentielle kriser. Det er ikke altid, vi er bevidste om det. Eksempelvis kan alvorligt stress udspringe af en søgen efter mening i tilværelsen, som vi ikke selv er bevidste om. Vi kan være kommet så meget ud på et vildspor i vores (eksistentielle) søgen efter mening, at vi i årevis har fundet indhold, identitet og anerkendelse primært eller udelukkende gennem vores arbejde. Muligvis har vi bildt os selv ind, at arbejdet skam ikke er så vigtigt for os – at der er andre ting i livet, der er vigtigere. Men samtidig træffer vi måske dagligt valg, der peger i den modsatte retning. Vi tager ikke kroppens stress symptomer alvorligt. Vi får ikke sagt fra over for en arbejdslivsstil, der skader os. Hvis vi turde vove at slippe grebet om arbejdet som det centrale, ville vi måske miste en hel del; ikke bare vores identitet og eventuelle status forbundet med arbejdet, men også på et mere grundlæggende plan: vores mening i livet. Det ville vitterlig tvinge os til at tage op til ny overvejelse: Hvad er det egentlig jeg ønsker mig af livet? Hvad er det, der virkelig betyder noget for mig? Prioriterer jeg det, der er vigtigt for mig? Lever jeg som jeg ønsker at leve? Præcis sådanne spørgsmål er, hvad mange stressbehandlingsforløb ofte kommer omkring.
At arbejde med livets eksistentielle kriser er altid et springbræt til stor personlig udvikling og indsigt. De allerfleste mennesker oplever før eller siden sådanne kriser i livet. Forskellige forhold kan udløse en eksistentiel krise; f.eks. alvorlig sygdom og død i nærmeste omgangskreds, en skilsmisse, en fyring eller børnene der flytter hjemmefra.
Tab udløser ofte en eksistentiel krise, der afstedkommer en følelse af at miste mening med livet. Det kan ske i forbindelse med dødsfald, men også tab af funktioner og evner, eller tab af identitet, drømme eller livsprojekter på grund af hændelser som fyring, alvorlig sygdom, skilsmisse, børnene der flytter hjemmefra mv.
En eksistentiel krise kan også indfinde sig i forbindelse med det, der kaldes en midtvejskrise. Hverdagens trummerum føles måske ligegyldigt, glædesløst eller uindfriet. Nu er man begyndt at stoppe op og spørge sig selv, om man egentlig lever det liv, man gerne vil leve. I forbindelse med sådan en midtvejskrise kan terapien være en meget stor hjælp til at finde ud af, hvad det egentlig er, man savner og længes efter. Hvad det er, man gerne vil fylde sit liv med. Hvad er meningen med ens liv egentlig.
Eksistentielle kriser kan også opstå i forbindelse med, at man kæmper med nogle virkelig udfordrende dilemmaer (svære valgsituationer), som der ikke synes nogle nemme løsninger på. Man står i en situation, hvor man ved, at man skal træffe nogle svære valg - men kan ikke realisere dem. Her kan den eksistentielle terapi også være en stor hjælp.
Et andet af mine specialer er stressbehandling, stresshåndtering og stressforebyggelse. Uanset hvor mere eller mindre alvorligt stresset man er, er det afgørende i terapien at arbejde i dybden med de forhold, der har medført, at man overhovedet er blevet stresset. Hvad er det, der har gjort, at man har nedprioriteret sit eget velbefindende? Hvad er man gået på kompromis med, og hvorfor? Hvad kan man lære af det? Hvilke nye valg har man nu brug for at træffe, for at komme af med stressen, og leve et liv i langt bedre balance og glæde - og uden igen at opleve, at stressen vender tilbage? Hvad er egentlig vigtigst i ens liv? Hvordan prioriterer man sine vigtigste værdier, og kommer til at leve i overensstemmelse med dem? Terapien hjælper dig til at få taget hånd om alle disse forhold. De fleste mennesker, der er stressede (og måske endda sygemeldt fra deres arbejde på grund af stress) har gavn af at bruge denne "time-out" til at lære nye måder at passe på sig selv og lytte til kroppen på, så man undgår alvorligt stress i fremtiden.