Kurset henvender sig til arbejdsgivere, uddannelsesansvarlige, herunder lærlinge ansvarlige, faglærere og andre undervisere, coaches, mentorer, HR-konsulenter og andre fagpersoner, der arbejder med mennesker med ADHD. Kurset giver grundig viden om ADHD samt redskaber og inspiration til, hvordan uddannelses- og arbejdslivet kan tilpasses, så mennesker med ADHD fungerer bedst muligt, trives, præsterer tilfredsstillende og får deres styrkesider virkelig godt i spil. Kurset er et heldagskursus (én fuld dag), når omdrejningspunktet er ADHD diagnosen. Ønskes derimod et kursus, der ikke alene fokuserer på ADHD, men også på diagnoserne autisme og angstlidelser, så afholdes kurset over to fulde dage.